Tid til forandring

Der er mange ting jeg synes kunne have brug for en forandring. Også en masse ting jeg desværre ikke kan forandre.... Men i hvert fald, der skete en ting i dag, som jeg kunne ændre. Nemlig mit værelse! Så i dag lød projektet: projekt-ryk-fjernsyn-og-sæt-cd-holder-op. And all I can say; mission completed. 

Fjernsynet er taget ned i den ene side, og vi har kun skruerne tilbage

Så er skruerne taget ud. Gutter, det var ikke ravpluks. Det var de hårde typer, som udvider sig indenvendigt - det tog en krig at få ud!

Vi rykker nu over til den anden væg og laver optegninger, og sørger for, at det hænger lige

Så kan vi ellers begynde at bore flere huller i væggene

Fjernsynet sættes op, og så er vi halvvejs!

Og der bores fleeere huller.....

Og her er så det endelige resultat - både fjernsyn og cd-holder er oppe. Finally.

MAHAHAHAHA

Ej undskyld, nu er jeg flabet. Men helt ærlig..... Mahahahaha!!

Bedre end flødeskum på dåse

Her til aften var der en ting, som gik op for mig. Det skete mens jeg var i det, hvilket gjorde det en smule mærkeligt - men også rart. For det var noget rart jeg fandt ud af; 
Jeg befinder mig i min dejlige venindes hus, sammen med tre andre piger fra klassen. (En lille indskydelse; det er de piger fra klassen jeg som oftest snakker om - og jeg ved det kommer til at virke mega klike-agtigt (hvilket vi ikke er!!!!) men jeg giver os hermed navnet Pingvin Blanding - bare så i ved hvad jeg snakker om, til en anden gang). Anyway, så var vi som sagt sammen her til aften for bare at hygge, få et break fra arbejde og lektier og for lige at blive samlet igen selvfølgelig. Men det som gik op for mig, og som vi også kom til at snakke om, var hvor dejlige piger vi er (nej, stadig ikke klike, og nej, vi er ikke selvglade). Men, på den måde at vi bare er en mega god vennekreds. Vi kan snakke om så meget, være på så mange forskellige måder - starte dagen stille og roligt, køre den helt op, i det højeste gear, og afslutte den igen i laveste gear og i den dybeste samtale - samtidig er vi også en pige-gruppe som ikke er afhængige af hinanden. Hvis ikke vi ser hinanden (eller, det gør vi jo, for vi går jo i klasse sammen), men hvis ikke vi lige snakker sammen i løbet af dagen - eller i løbet af flere dage - så er det ikke fordi vi bitcher eller weiner over hinanden. Og det er rart at det er sådan - vi kan sagtens snakke med andre, og ikke se så meget til hinanden, men stadig ved vi, at vi er der for hinanden - og når vi så samles, os fem, så er det bare bedre end flødeskum på dåse. Og det er der bare ikke meget der er gutter!

Jeg er bare helt vild med pingvin blandinger også. 

Tilståelse

Nu må jeg indrømme noget for jer alle sammen - eller jer få (det er måske kun dig?) der rent faktisk læser det her. Sagen er den, at jeg lige nu sidder foran flimmerkassen (ja, du læste rigtig. På en fredag aften sidder jeg hjemme og ser fjernsyn - nice life) og ser - hold nu fast - disney sjov! På en måde er det lidt pinligt, fordi altså. Det er jo ligesom ret meget for børn og... Arh hva' fanden det er jo ikke en dating-profil det her! Jeg kan lige så godt indrømme alt andet med det samme... Jeg elsker sild og flødeskum på dåse (ikke samtidig!), jeg sorterer kringlerne fra i click-mix og spiser dem før alt andet, jeg er helt vild med Phineas & Ferb, jeg gaber som en terrier, jeg elsker at tage i bilka, jeg hader rutsjebaner og jeg er tosset med Malk De Koijn (nej vent, det er vel ikke en ''skam''?). Hvorfor var det vi kom ind på det her?   ...  Når ja, disney sjov! Ja, det er faktisk sjov, og så ekstremt hyggeligt altså. Det er guf på en sådan fredag aften! 

 Mm, et herligt billede jeg bare måtte dele - og så passede det jo lige til situationen!

Valen-fucking-tine

Hej gutter. Jeg ved det er ved at være længe siden nu - og jeg beklager meget. Det er bare som om der ikke sker det helt vilde i mit liv. Men, det kan I vel næsten regne ud, eftersom jeg har en blog??? Anyway, netop det, at der ikke er sket en skid, hænger en lille smule sammen med dagens overskrift; Valentine's day. Ja ja, jeg ved godt det var i forgårs og det er en lidt sen update at komme med, men helt ærligt. Giv mig en chance... I hvert fald, så skete der ikke så meget andet end hvad der plejer at ske på mine valentins dage, nemlig ingenting. Ej okay, en enkelt undtagelse for to år siden da jeg spenderede dagen med min daværende kæreste. Alligevel mindede det bare om en hvilken som helst anden søndag aften; vi så noget fjernsyn, talte om livet og gik tidligt i seng. Så igen, ingen romantik til mig. 

Og som sagt, skete der ikke en skid i forgårs. Jeg arriverer til mit hjem efter skole, ser et par afsnit af gossip girl med min søster (havde godt nok aldrig troet jeg skulle blive grebet af den slags teenage-ligyldigheds-tv), tager et smut på arbejde og finder ellers pludselig mig selv ligge i min seng og læse samfundsfag, vor herre til hest. Alt i alt, kedelig, normal tirsdag for mit vedkommende. Men så, da jeg er færdig med mine lektier (som den mønsterelev jeg er (dette er en joke)), logger jeg alligevel på facebook klokken 23.03 - bare for lige at tjekke. Jeg tager et kig på mine notifikationer og ser, at min dejlige roomie fra efterskolen har ''posted on my wall''. Jeg tjekker hvad det mon kan være, og ser til min store forbløffelse, at hun har sendt mig en stor buket røde roser! Virtuelle, ganske vist, men stadig. Jeg blev så glad. Dét folkens, det er hvad jeg kalder loooove. 

Telefon-fis

Ja. Telefon-fis. Det er ikke noget jeg selv gør mig i, og det er egentlig også ret skræmmende når hemmeligt nummer ringer og siger ''haj, det' Hasan''. Men for fanden, det er da også skæg. Når de så bliver busted og kommer på dybt vand og begynder at stamme, det er da sjov. Så sent som her til aften var jeg ude for netop ovenstående sætning; ''haj, det' Hasan''. Han havde ringet til min yngre søster som selvfølgelig, eftersom hun er en harmløs 14-årig som kun vil alle det bedste, bliver en smule forskrækket og i forvirring smækker røret på. Hun kommer tilbage og fortæller som hendes lille situation, og man kan i hendes øjne se hendes tiny frygt for hvor han dog har hendes nummer fra. Derefter ringer han igen, og som ældre søster tager jeg røret! Jeg siger hallo, og han giver mig førnævnte sætning. Jeg spørger hvorfor han har ringet til min søster og han begynder at forklare at han fulgte hende hjem fra byen for et par dage siden og at hun gav ham hendes nummer. Dertil måtte jeg jo så svare ''argh du, hun er lidt for ung til at gå i byen, du er på dybt vand mester'' og SÅ begyndte han at stamme og bortforklare lidt mere og ''øøh, øhm, øh, hun var gammel nok der øh... Jeg har nok fået forkert nummer så...'' og det er bare det bedste når de bliver jordet og ikke ved hvad de skal gøre af sig selv. Mahaha, du må ha' en god tur i byen i aften Hasan. 

REal love.....

Smukt... Er det ikke? Det kan måske også bare være det kun er mig der synes det, eftersom det er min efterskole. Min dejlige, skønne og fantastiske Ringe Efterskole, som jeg savner mere end noget andet. 

Jeg savner lærerne. Ja hvem skulle have troet det? 

Jeg savner pigehygge på den bedste gang, Høje Nord.

Jeg savner søde drenge med ansigtsmasker.

Jeg savner natterend. Det var da noget af det skønneste.

Jeg savner salami-pranks. 

Jeg savner sågar hovedrengøring!

Jeg savner søde drenge der skræller 20 clementiner.

Jeg savner irriterende drenge, som overtager højen så man bliver nødt til at spæne de 15 meter der er fra hovedbygningen til sin gang, for ikke at blive ramt. 

Jeg savner gruppekram med 137 dejlige RE folk.

Jeg savner snobrød omkring bålet.

Jeg savner de svedigste elevfester!

Jeg savner medbragte madpakker fra Merethes køkken.

Jeg savner spændingen lige inden man skal på gulvet til opvisning. 

Jeg savner opvisningerne!

Jeg savner at bo i en mudret og klam svinesti, med de dejligste mennesker.

Jeg savner at stå på højen med 137 andre RE folk, alle med røde ansigter, tårer i øjnene og tårer løbende ned af kinderne, på den aller sidste dag.

Jeg savner verdens bedste forestander. For at være en skøn morfar, for altid at være med på spas og løjer og for altid at være der til at give en et kram, hvis det er dét man har brug for.

Men mest af alt savner jeg verdens mest vidunderlige og uerstattelige elevhold på Ringe Efterskole. Elevholdet 10/11 vil aldrig blive glemt, og jeg vil aldrig opleve noget lignende. Dette indlæg er dedikeret til jer, og ingen andre vil have en større plads i mit hjerte. 

Ja nu tænker du sikkert - hvis ikke du har været på efterskole - stop det vås og skriv om noget vigtigt og nyttigt. Men det her gutter, det er det mest værdifulde du nogensinde kan opleve. Og jeg er så glad og taknemmelig over, at jeg fik muligheden og at ingen nogensinde kan tage dette fra mig.