Smukt... Er det ikke? Det kan måske også bare være det kun er mig der synes det, eftersom det er min efterskole. Min dejlige, skønne og fantastiske Ringe Efterskole, som jeg savner mere end noget andet.
Jeg savner lærerne. Ja hvem skulle have troet det?
Jeg savner pigehygge på den bedste gang, Høje Nord.
Jeg savner søde drenge med ansigtsmasker.
Jeg savner natterend. Det var da noget af det skønneste.
Jeg savner salami-pranks.
Jeg savner sågar hovedrengøring!
Jeg savner søde drenge der skræller 20 clementiner.
Jeg savner irriterende drenge, som overtager højen så man bliver nødt til at spæne de 15 meter der er fra hovedbygningen til sin gang, for ikke at blive ramt.
Jeg savner gruppekram med 137 dejlige RE folk.
Jeg savner snobrød omkring bålet.
Jeg savner de svedigste elevfester!
Jeg savner medbragte madpakker fra Merethes køkken.
Jeg savner spændingen lige inden man skal på gulvet til opvisning.
Jeg savner opvisningerne!
Jeg savner at bo i en mudret og klam svinesti, med de dejligste mennesker.
Jeg savner at stå på højen med 137 andre RE folk, alle med røde ansigter, tårer i øjnene og tårer løbende ned af kinderne, på den aller sidste dag.
Jeg savner verdens bedste forestander. For at være en skøn morfar, for altid at være med på spas og løjer og for altid at være der til at give en et kram, hvis det er dét man har brug for.
Men mest af alt savner jeg verdens mest vidunderlige og uerstattelige elevhold på Ringe Efterskole. Elevholdet 10/11 vil aldrig blive glemt, og jeg vil aldrig opleve noget lignende. Dette indlæg er dedikeret til jer, og ingen andre vil have en større plads i mit hjerte.
Ja nu tænker du sikkert - hvis ikke du har været på efterskole - stop det vås og skriv om noget vigtigt og nyttigt. Men det her gutter, det er det mest værdifulde du nogensinde kan opleve. Og jeg er så glad og taknemmelig over, at jeg fik muligheden og at ingen nogensinde kan tage dette fra mig.
