Jeg har desværre alt for mange afleveringer for. Jeg bliver jo nødt til at prioritere, og det har jeg gjort. Den faldt på afleveringerne, og jeg har derfor ikke stoppet min kalender til med andet end lektie-dates med mig selv over tons vis af kopper kaffe for at holde mig selv vågen og få skrevet de her satans stile, rapporter og HOBS (hjemmeobgavesæt, som min matematiklærer kalder dem).
Men nej desværre. Dette blev ikke min ellers rationelle og forståelige forklaring. Den kommer i stedet her:
Jeg har desværre alt for mange afleveringer for. Jeg bliver jo nødt til at prioritere, og det har jeg gjort. Den faldt på afleveringerne, og jeg har derfor ikke stoppet min kalender til med andet end hygge-dates med forskellige personer, og valgt at lade mine afleveringer ligge hjemme på bordet og rådne op i ulidelighed så jeg i sidste øjeblik kan sidde med tons vis af kopper kaffe, som jeg ikke kan fordrage, mens jeg ikke fordyber mig i mine satans stile, rapporter og HOBS, fordi der ikke er tid nok.
Jeg er ked af at meddele, at det i dette tilfælde er forklaring 2, som er det korrekte svar. Jeg vil i det følgende forløb forsøge at anstrenge mig noget mere og få tid til vigtige ting som dette, i stedet for at spilde tid på åndsvage afleveringer... Øh, hygge-dates!