onsdag den 26. september 2012

Glad onsdag

Og det var lige hvad min onsdag eftermiddag var: glad. Og i godt selskab med homies og øller. For sagen er nemlig den, at vi på gym har fredagscafé d. 12. oktober - hvor der er ølstafet! Pisse fedt. Men min søde veninde, Nina, vil også gerne være med. Nina har blot et lille handicap; hun kan ikke drikke af flasker. Ikke hurtigt i hvert fald! Og det er jo lidt det man skal. Så eftersom vi fik fri i fjerde modul i dag, tog min kære Nina og jeg et smut i rema for at købe øl, så Nina kunne få lært det. 

Der er købt ind og vi er klar til start!
Frederikke er færdig (mahahha, ellers kunne jeg ikke tage billedet), og Nina kæmper flot!

Men det går galt, Nina begynder at grine, og spytter alt sit øl ud på Frederikke........

Og Nins er allerede tipsy.... Nina kom ikke på holdet...

søndag den 23. september 2012

Kom jul, kom sne, kom gaver

Ja tak, december måned. Kom hid og slå din gevaldige røv i højsædet. Jeg ved, at jeg er satans tidlig ude, men for søtan, hvor er jeg ved at blive needy. På den uskyldige måde. Jeg er træt af den her mellemting kaldet efterår, som bare er en undskyldning for, at vejret ikke kan finde ud af, om vi skal fryse ihjel, eller svede til døde. Det er i denne periode lovligt at vejret skifter fra den ene dag til den anden, uden at vi kan tillade os, at brokke os. Det er den tid hvor vi skal tage valget mellem den lette sommersag af en jakke, eller den kæmpe vinterfrakke. Og ligegyldigt hvad man vælger, er man bare doomed. Vælger man sommersagen, bliver det med garanti mega blæsevejr, og vælger man vinterfrakken med tilhørende halstørklæde, er der garanti for solskin. Efterår og forår er forbandelsernes tid - de ter sig lidt ligesom en nyfødt teenager; kæmpe humørsvingninger der ikke gavner en skid, men som lader det gå ud over alle os andre. På den ustyrlige måde. Sommer, det kan vi lide. Varme og solskin, lange lyse nætter, havefester, øller i solen, strandture og ingen begrænsninger. På den ansvarlige måde. Vinter, juletiden. Hyggens tid. Hvor alle sidder indendøre og hælder glögg og konfekt i halsen som var det mælk og småkager. På den vildt ubeherskede måde. For fanden hvor man hygger. Men efterår og forår. Hvad satan. Hvad gør det dog for helvede godt for? Det er rigtig: ingenting. Så eftersom vinter er tættere på end sommer, så kunne det være rart hvis det blev om ikke så længe. Kom nu for satan. Både jul, sne og gaver. 

torsdag den 20. september 2012

It's all 'bout the money

Which we don't have....

mandag den 17. september 2012

Fynsholdet

Jep. Nu er jeg startet til mere gymnastik. Fynsholdet, hedder det  og det bliver for vildt. Vi bliver et kæmpe hold. Vi er delt op i tre: Rytmepiger, springpiger og drenge. Jeg er på rytmepiger, og der er vi i hvert fald 50... Puha. MEN! Der er fucking mange fra min efterskole, som går på det her hold! Det bliver så sygt. SÅ sygt. Og vildt fedt. WUHU!

søndag den 16. september 2012

Hey, babe?


fredag den 14. september 2012

... I ain't comming back!

I dag er dagen hvor den står på max hygge med min herlige veninde Nins. Først tager vi ud og spiser på restaurant, så tager vi lige et smut i biffen (med gratisbilletter fra blodbanken) og derefter tager vi videre i byen. Det bliver for godt. Så Odense nightlife, watch out! Before I leave brush my teeth with a bottle of Jack, 'cause when I leave for the night...

torsdag den 13. september 2012

Skygger

Det der med når alt går op i en højere enhed. Alt passer sammen. Alt slår klik. Brikkerne i puslespillet hænger rigtig sammen, man tænker ''ja da, du har sgu fat i noget her''. Man ser lysere på tingene. Alt gråt og kedeligt forsvinder. Man bliver et gladere menneske. Ens humør smitter af på folk, og de bliver gladere. Du ved alt går den rigtige vej. Sådan gad jeg godt have det. Så hvis du liiige gider flytte dig lidt. Du står og skygger.

onsdag den 12. september 2012

tirsdag den 11. september 2012

Fuck dig Nina

Ej. Det mente jeg selvfølgelig ikke. Men helt ærligt, når folk siger jeg tager fejl, bliver jeg nødt til at modbevise dem! Hør nu bare: Nina, søde Nins, udbryder en dag i klassen ''WOOP WOOP!'' hvorefter jeg fortsætter ''that's the sound of the police!''. Nina kigger over på mig med et sært blik og siger ''Ej dude, du har bare ikke oversat den til engelsk, hvor er det kikset...'' Så her Nins, fuck dig, JEG har ikke oversat den til engelsk, NOGEN har oversat den til DANSK!!!!

Denne video er fra 2012 (1.51)

Og denne video er fra 2006!

mandag den 10. september 2012

Good old days

Jeg sidder lige nu, i lyset af min natlampe og tænker tilbage. Tilbage på barndommen. Jeg skriver med en af mine rareste venner, og vi kommer ind på kaniner. Jeg googler ''kanin'' og frem kommer det. Billedet! Billedet, af en lille sort kanin, min lille sorte kanin. Ninus, som desværre gik bort da jeg blot var et kid. Havde man nogensinde troet, at man ville finde et billede, som bare ligner på en prik. Damn those days.



Det der udtagelse

Aldrig har et bad været så uoverskueligt og tiltrængt, som nu.. Gymnastik-udtagelser dræber mig langsomt.....

søndag den 9. september 2012

tirsdag den 4. september 2012

Det der

Løste knuder. Udredte tråde. Det er netop hvad der er det bedste. Det der

søndag den 2. september 2012

Sandhedens time

Fredag var en nervepirende dag. Skole, cool nok, intet der. Så fik vi fri - dér gik det løs. Jeg tog bussen mod Assens, hvor jeg stod af efter en times kørsel og mødtes med min kære veninde Signe. Lidt efter ankom vores fælles veninde, Sofie, og vi tre spankulerede sammen mod Signes fars hjem. Her skiftede vi tøj og følelsen af små begyndende sommerfugle i maven sneg sig på. Vi bestilte pizza og pakkede resterne ind i sølvpapir, og tog det med os sammen med vores relativt store bagage. Vi satte os ud i bilen og turen gik nu mod Ringe. Da vi nærmede os Ringe Efterskoles hal steg nervøsiteten en smule. Vi gik indenfor og mødte over 40 andre gamle Ringe elever, med store smil - og gensynsglæden var gengældt. Vi blev fortalt, at vi alle skulle sætte os i en stor bunke foran trænerne, vi fik et par beskeder hvorefter drenge og piger gik hver til sit. Pigerne vandrede mod Spejlsalen. Her fik tiden ben at gå på, og fire timer, med udfordrerne gymnastik, passerede os hurtigt. Derefter gik vi ind i spisesalen, samledes med drengene igen, fik et æble og en masse vand og så skete det. Et klap på skulderen indikerede, at sandhedens time var kommet. Jeg fuldte efter den ene træner, Henriette, ned i enden af spisesalen, hvor beskeden jeg havde ventet på at få overrakt i næsten to uger, ville blive overrakt. Sommerfuglene hamrede rundt i maven nu. Det tog ikke mere end et par minutter og et par ord. Og den ekstremt hårde træning havde været det hele værd. Jeg blev, fredag aften, optaget på REX-holdet.