Kom jul, kom sne, kom gaver

Ja tak, december måned. Kom hid og slå din gevaldige røv i højsædet. Jeg ved, at jeg er satans tidlig ude, men for søtan, hvor er jeg ved at blive needy. På den uskyldige måde. Jeg er træt af den her mellemting kaldet efterår, som bare er en undskyldning for, at vejret ikke kan finde ud af, om vi skal fryse ihjel, eller svede til døde. Det er i denne periode lovligt at vejret skifter fra den ene dag til den anden, uden at vi kan tillade os, at brokke os. Det er den tid hvor vi skal tage valget mellem den lette sommersag af en jakke, eller den kæmpe vinterfrakke. Og ligegyldigt hvad man vælger, er man bare doomed. Vælger man sommersagen, bliver det med garanti mega blæsevejr, og vælger man vinterfrakken med tilhørende halstørklæde, er der garanti for solskin. Efterår og forår er forbandelsernes tid - de ter sig lidt ligesom en nyfødt teenager; kæmpe humørsvingninger der ikke gavner en skid, men som lader det gå ud over alle os andre. På den ustyrlige måde. Sommer, det kan vi lide. Varme og solskin, lange lyse nætter, havefester, øller i solen, strandture og ingen begrænsninger. På den ansvarlige måde. Vinter, juletiden. Hyggens tid. Hvor alle sidder indendøre og hælder glögg og konfekt i halsen som var det mælk og småkager. På den vildt ubeherskede måde. For fanden hvor man hygger. Men efterår og forår. Hvad satan. Hvad gør det dog for helvede godt for? Det er rigtig: ingenting. Så eftersom vinter er tættere på end sommer, så kunne det være rart hvis det blev om ikke så længe. Kom nu for satan. Både jul, sne og gaver.