I forgårs var pisse nostalgisk. I dag er det bare fucking sjov. Aldrig i mit liv har jeg grint så meget!
http://animalsbeingdicks.com/post/36594181038/drunk-cat-uncle
(og se hellere dem ALLE sammen)
fredag den 30. november 2012
onsdag den 28. november 2012
Nostalgi
Det skete i aftes. Jeg blev ramt. En lige venstre, af nostalgiens lange arm. Hørte gammel musik. Tænkte på jordbær, farmtown og guitarspil. Tænkte på hvor meget jeg hadede Beverly Hills, men til gengæld bare elskede blomster. Hvor meget jeg elskede at købe gaver og ligge små sedler. Hvor glad jeg stadig bliver hver morgen, når jeg bruger den samme deodorant. Hvor meget jeg elskede familiefester. Hvor glad jeg var for at cykle engang. Hvor sjov det var at passe børn. Hvor fantastisk den fødselsdag var. Hvor meget 'Beautiful' med Eminem dog minder om sommeren 2009. Hvor meget jeg elskede kys i panden. Hvor meget min søster elskede at falde i søvn til guitarspil. Hvordan jeg altid blev senere færdig med arbejde, fordi jeg sms'ede. Hvordan overraskelsen altid var lige stor over, at min hovedpude rent faktisk kunne være i min taske. Hvor træt jeg var af sætningen ''kan vi ligge under din dyne? Ellers bliver min varm når jeg skal sove''. Dengang jeg faktisk kunne lide sommersby. Dengang alt faktisk var godt. Dengang jeg aldrig rigtig hadede noget. Dengang, inden alt blev al for alvorligt.
mandag den 26. november 2012
Længeventet nyt
Længeventet nyt. Det er som regel godt nyt. Ja. Som regel. For gu fanden i helvede om det er altid. Det ville være en løgn. Selv ejer jeg et par eksempler på længeventede dårlige nyheder. Masser, faktisk. Min pointe var egentlig bare, at det er længe siden jeg har opdateret bloggen. Så her er jeg. Tilbagevendt, med den dårlige nyhed, om intet nyt.
onsdag den 21. november 2012
tirsdag den 13. november 2012
mandag den 12. november 2012
søndag den 11. november 2012
Voksen nok
Helt seriøst ikke? Så er jeg ved at være der. Jeg er så klar. Jeg glæder mig faktisk. Sagen er den, at jeg er begyndt at kigge på ledige lejligheder. Og ja, det er faktisk ret vildt at tænke på. At komme alene hjem. Til en tom lejlighed. Uden nogen. Bare sig selv. På én måde er det en lidt skræmmende tanke. Men på den anden side, også en vildt fed tanke. Overvej det lige: du kommer hjem, er lidt træt, låser dig selv ind, ligger nøglen på det lille bord ved siden af døren, smider alt du har i hænderne på gulvet i entreen, finder din mac frem, og smider dig i din sofa. Her sidder du så, resten af aftenen og ser news med en kop kaffe og en engelsk selv-valgt stil. Sådan forestiller jeg mig lidt, at jeg skal have det. Udover det med kaffen, jeg kan ikke fordrage kaffe. Og bevares, jeg tror da overhovedet ikke det bliver sådan... Hver dag. Men man har da lov at håbe? Som sagt er jeg begyndt at kigge lidt efter en lille sød lejlighed til mig selv. Igen. Jeg er lidt i tvivl om jeg skal bo selv, eller med en anden. Det kunne være vildt hyggeligt at bo sammen med en - og meget billigere. Og så er jeg heller ikke bange hver gang jeg skal sove om natten. Men. Egentlig vil jeg gerne bo selv. Så er det mig der bestemmer, og jeg behøver ikke indordne mig efter nogen. Så kan jeg sagtens få pasta med ketchup fire dage i træk, uden nogen der brokker sig over 'varieret kost'. Og så kan jeg nemlig også godt tillade mig at smide mine ting på gulvet i entreen når jeg kommer hjem, i stedet for at der sidder en på min plads i sofaen og siger jeg skal samle op. Nul putte. Fuck dig. Jeg bestemmer. Faktisk har jeg allerede fundet en lille 'dejlighed'. Den ligger midt i Odense, hvilket er p.e.r.f.e.k.t.! Men. Ét lille problem: den er reserveret. Så lige nu sidder jeg og tjekker hver dag, og håber den bliver fri. Men jeg har jo ikke pengene - jeg er fattig studerende på SU. Så det er måske meget godt den ikke er fri. For helt ærligt ikke? Hvis den var fri. Havde jeg sgu nok lejet den. Det er jeg vel også voksen nok til. Eller.....
fredag den 9. november 2012
Barbara Moleko
Bare fordi hun er fucking sej. Og ja. Jeg har taget megahittet. Men det er bare fordi 'misfornøjet' ikke er på youtube endnu.
torsdag den 8. november 2012
Hvorfor alt den dybde?
Dette spørgsmål blev godt og grundigt debateret i mit hoved (og fingre) her til aften. Jeg fik at vide, at jeg aldrig åbner mig. I hvert fald ikke så tit. Min begrundelse var at jeg ikke havde større problemer end 'jeg-kan-ikke-finde-en-kjole-hvad-tager-jeg-så-på-/jeg-skal-aflevere-stil-om-tre-dage-hvad-gør-jeg-/jeg-har-to-aftaler-på-samme-aften-hvem-vælger-jeg-/jeg-har-ondt-i-kroppen-efter-gymnastik-hver-mandag-/jeg-har-ingen-billet-til-Kidd-Life-problemer'. Men skal dybde stamme fra store problemer? Tja, hvad er dybden da i, at jeg ikke kan finde en kjole? Korrekt. Der findes ingen. Derfor var min konklusion, at jeg lever et overfladisk liv. Et overfladisk liv, hvor jeg tror jeg har det mega godt, og ikke kan se dybde i noget som helst. Men jeg ligger i virkeligheden i mit livs vandoverflade. Og der er dybt. Men jeg ser det ikke. Jeg ligger og flyder på overfladen og ser ikke, at karma gennem de sidste 18 år har ligget på lur på bunden af mit liv, og lige nu er på vej op af dybet for at binde en kampesten om mit ben, så jeg sænker ned i min egen dybde. Det er hårdt og brutalt, men de næste 18 år betaler karma tilbage mens jeg bliver hevet ned gennem mit eget dyb og ender på bunden af mit eget liv som 36-årig og opdager hvor dybt mit liv i virkeligheden var. Og her er jeg så. Færdig. Har ramt bunden. Synker helt ned i sandet. Kvæles i mit eget livs nedernhed. Opdager hvor vigtigt det er at have dybde i sit liv, og åbne sig og snakke om det. Men nu er det for sent. Jeg er på vej under bunden. Jeg har set dybden og forstået meningen med livet. Det sidste man ser af mig, er mit lange, røde hår. Og nej, jeg er hverken stiv, skæv eller fucked up på 'melet kokus'.
Men. Hvad så hvis jeg var skæv? Ville der være mere dybde i det?
Men. Hvad så hvis jeg var skæv? Ville der være mere dybde i det?
torsdag den 1. november 2012
Fuck
Ja nemlig. Har I også hørt det? 'Fuck' er nu del af den danske retstavningsordbog. Amen altså. Hvad er meningen? Deres begrundelse var, at der var så mange der brugte det, at det var et integreret ord, så de ville blot lære folk at stave til det. Okay. For det første: det er et engelsk ord! Hvis vi alle gik rundt og snakkede engelsk, ville de så tilføje alle engelske ord til den danske retstavningsordbog? Det er jo for åndssvagt. Og for det andet: hvis alle bruger ordet, tror I så ikke godt man kan stave til det? Sorry - nej vent, undskyld - men I er sgu lidt sent ude nu. Beklager.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)