Det skete i aftes. Jeg blev ramt. En lige venstre, af nostalgiens lange arm. Hørte gammel musik. Tænkte på jordbær, farmtown og guitarspil. Tænkte på hvor meget jeg hadede Beverly Hills, men til gengæld bare elskede blomster. Hvor meget jeg elskede at købe gaver og ligge små sedler. Hvor glad jeg stadig bliver hver morgen, når jeg bruger den samme deodorant. Hvor meget jeg elskede familiefester. Hvor glad jeg var for at cykle engang. Hvor sjov det var at passe børn. Hvor fantastisk den fødselsdag var. Hvor meget 'Beautiful' med Eminem dog minder om sommeren 2009. Hvor meget jeg elskede kys i panden. Hvor meget min søster elskede at falde i søvn til guitarspil. Hvordan jeg altid blev senere færdig med arbejde, fordi jeg sms'ede. Hvordan overraskelsen altid var lige stor over, at min hovedpude rent faktisk kunne være i min taske. Hvor træt jeg var af sætningen ''kan vi ligge under din dyne? Ellers bliver min varm når jeg skal sove''. Dengang jeg faktisk kunne lide sommersby. Dengang alt faktisk var godt. Dengang jeg aldrig rigtig hadede noget. Dengang, inden alt blev al for alvorligt.
