Know what? You're a bitch

Uh jeg er gal. Hvor er jeg gal. Sjælendt er jeg gal men lige nu - der er jeg bare gal. Nu lyder jeg måske som en kold, kynisk, nederen og indebrændt bitch, men det er jeg ikke. Jeg er bare så satans gal. Og det ville man forstå, hvis man vidste hvad jeg talte om. SÅ gal. Fuck you... You bitch. 

Fordi det er så satans sjov

Jeg selv og min kære klassekammerat, Mathias, har en lille ting vi griner rigtig meget af.. Blandt andet et lille dådyr! Det vil jeg i dagens anledning dele med jer alle sammen - da jeg synes det er så fantastisk sjov!

Perfekt fredag

Friday, friday, gotta get down on friday! Nej, det skal jeg faktisk ikke.... Men denne fredag har faktisk været yderst behagelig. Vi havde i dag i skolen Arlette Andersen ude, for at holde foredrag. Det var vildt spændende, og det var vildt at tænke på, at hun har overlevet i Auschwitz.. Respekt man. Og så er hun en skøn dame med skøn humor.

Efter skole var der så en længe ventet fredagscafé. Ja tak! Det var satmer rart at få ugens stress og jag afsluttet med et par øller eller fem i selskab med den særeste og sødeste klasse. Øl, kortspil og kære folk - se det er guf. Og det var sjov var det - hold nu op. Godt nok var det meningen, at der skulle have været binko, men det blev droppet pga.... Årsager jeg ikke lige fik fat i.. Men det var stadig mega cool og noget af det jeg holder allermest af i min gymnasietid. We loooove fredagscafé. 

Her til aften skete der så endnu en 'great event'. Min søster og mine forældre havde været ude og handle og købt mega meget slik (dette er ikke den 'great event' - de havde nemlig intet købt til mig...) Derefter får jeg så også lyst til slik, men det der med at tage over og købe det.... Njaej, det er ikke lige mig. Og eftersom jeg ikke har kørekort - endnu! - kunne jeg ikke lige hurtigt køre derover og købe lidt guf. Så jeg fik en spontan tanke! Jeg skrev til min veninde, som bor relativt tæt på supermarkedet, og spurgte om hun lige havde tid i aften, for så kunne hun da tage med over og købe noget slik til mig. Og det ville hun gerne. Så jeg gik over til hende, og vi fulgtes afsted mod centret fyldt med gode ting og sager. Og det var så hyggeligt. Jeg havde hverken set eller snakket med hende i et par måneder, så det var rigtig rart at se hende igen. Og gutter - hun er stadig lige så skøn. Møsser til hende manner. 

Men lige nu sidder jeg så her tilbage. Efter en for fedest fredag, skal jeg nu bare spærre mig inde på mit værelse - og være nederen - hele weekenden, helt alene. Fordi jeg har så god damn mange lektier og to stile til mandag som jeg selvfølgelig har valgt at udsætte til sidste øjeblik, fordi jeg er så satans taktisk. For det skal man være her i livet hvis det skal gå godt. Så selvom du bliver presset og tænker ''fuck this shit'' så, hvis bare du stadig overlever, så har du været ok taktisk. Derfor har jeg også været taktisk ok, når jeg har haft en fed fredag, så må jeg jo bøde med at skulle sidde alene hele weekenden med lektier.

Ej det sidste afsnit der blev lidt mærkeligt - men jeg har altså fået er par øller og er ved at være ret søvnig i dag. Og så flyver tankerne bare rundt og bliver lidt blandede mellem det ene og det andet, og det bliver svært at formulere sig så det er smart og fancy.. Men det behøver det vel heller ikke? Ikke på en perfekt fredag i hvert fald...

At være stræber-ginger

Øv.....

Money, money, money

Hvad vi alle elsker. Hvad vi alle har brug for. Hvad vi alle altid mangler! Penge. Man har altid brug for penge, men har dem som oftest aldrig. Og hvis man alligevel har lidt, er det som regel aldrig nok, til alt hvad man lige kunne tænke sig. Lige pt. er det faktisk mit største problem; at få skrabet nok penge sammen. Og det er da også typisk, når man skal bruge dem, så har man dem ikke, men når man har skulle bruge dem, så strømmer det bare ind. Jeg er for tiden ved at spare sammen til at holde fødselsdag, kørekort, festivaller, ferier m.m. Og det er nu jeg har brug for mine monetos! Men men men, jeg har ingen. Men jeg kan godt sige dig, når jeg har købt billetten, holdt fødselsdag og fået mit kørekort, så kommer su'en, jeg får åbnet forskellige konti og jeg får mine feriepenge udbetalt. Amen det er da så satans typisk. 


Det kan også gøre en helt trist og deprimeret. Der er ikke noget bedre i verden, end at tage ind til byen og gå-amok-shoppe! Det er den bedste følelse at komme hjem og smide sig i sengen med alle poserne og tænke ''ja tak! Ah, det var rart...''. Derimod er der ikke noget værre end at gå rundt inde i byen og kigge på alt det lækre tøj, uden at kunne købe noget. Derfor holder jeg mig som oftest væk fra byen, når jeg er i disse kriser. Hvilket har ført til midlertidig karantæne fra byen på cirka to måneder, og hvornår jeg kommer tilbage, ligger stadig i det uvisse... Øv. 
Men ak og ve, jeg kommer stærkt igen. Så Odense Down Town - du kan vente dig kan du! Jeg kommer og raper dig. 

Den tvilling jeg aldrig fik.

I dag skal det handle om min skønne veninde..... Veninde.... En bekendt.... Eller... Den her pige som jeg gik på efterskole med! Jo for fanden, hun er satans skøn. Jeg dedikerer dette indlæg til hende, dels fordi hun bad mig om det, men også dels fordi vi skypede sammen tidligere i dag, og lige idet jeg hørte hendes stemme, kom jeg bare til at tænke på hvor meget jeg savner hende og hvor helt igennem fantastisk hun er. Hendes navn er Sofie. Sofie Møller Ølgaard. Eller, bare mølle, fordi hun er lidt sød. Hun er mærkelig, hun er skør og hun er fucking fantastisk. 

Vi kom i kontakt allerede i 2009, da vi fandt ud af, at vi skulle gå på efterskole sammen. Derefter mødte vi så hinanden den 8. august 2010, da vi startede på efterskolen, men det var faktisk først et par måneder efter, at vi begyndte at snakke sådan rigtig sammen - hvis man kan afgøre hvad er rigtig og forkert. Hendes og mit forhold er lidt ligesom et søskende forhold. Alt skal deles ligelidt op. Hvis den ene får mere end den anden, så vanker der! Det skal helst vejes, eller også skal vi bare have hver vores (her snakkes selvfølgelig om det materielle stof: mad, slik eller lignende). Men som min ''søster'', er hun også den jeg altid kan komme til, den jeg altid kan regne med og den jeg altid kan stole på.
Jeg modtog, kort efter vi stoppede på efterskolen, et brev fra hende. Jeg vil ikke fortælle om hvad der står i det, da det er et meget personligt og betydningsfuldt brev, men jeg kan sige, at jeg fælder minimum én tåre hver gang jeg læser det. Det er så rørende og bringer mig tilbage til hende hver gang jeg læser det. Det får mig til at savne hende helt ekstremt, og det bekræfter bare hvor højt jeg elsker hende. For hold da helt op hvor er det højt!

Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at lave min blog om til en dating-site hvor alle kan komme ind og finde sig en date fordi jeg har så mange små venner jeg vælger at skrive et par linjer om. Heller ej vil jeg kun bruge tid på at skrive om mine skønne venner, men jeg må tilstå, at der måske kommer et par stykker endnu. Og sådan er det.

Men denne dag var det min kære Ølle, som fik aftenens indlæg.

Du er i sandhed den tvilling jeg aldrig fik.

Because life is so fucking beautiful.

Dette vil blot blive en kort hyldest til livet. 

Og til dig, fordi jeg kommer til at savne dig. God tur.

Ja se, det blev lidt voldsomt, men det var altså lige hvad jeg følte for. Nu håber jeg bare jeg snart får købt mit eget kamera, så jeg ikke længere skal bruge min morfars....

Melodi Grand Prix.

Der er nu ikke noget der bringer os sammen, som; Melodi Grand Prixet. Jeg må desværre erkende, at det bliver værre og værre år for år. Desværre gutter, men sådan er det. Det er slet ikke som den gang i de gode gamle dage. Teksterne var nemme, melodierne ligetil og alle sangene mindede faktisk lidt om hinanden. Og dét er hyggeligt! Det kan vi li'! Så kan vi ligesom selv være med, og vi føler vi er vildt gode. Tænk for eksempel på dengang Tommy Seebach var med... Alle kan jo de tekster for pokker. Vi kan huske klassikkerne fra 80'erne og 90'erne - selv fra 50'erne! - også selv om man slet ikke var kommet til verden endnu! Men 04, 05 eller 06 for den sags skyld? Jeg har ingen idé om hvem der vandt. På en måde lidt pinligt ikke? Men igen, det viser bare lidt, hvor vi er på vej henad. Og der kan man så diskutere om dét er pinligt eller hvad. 

Noget andet der selvfølgelig også bringer os sammen, er fodbold, håndbold, OL eller lignende. Vi bliver ellevilde og mener, at nu er vi alle ét. Men... Så er der dem, som ikke går lige så meget op i sport. Der bliver man jo sådan lidt ''NEEEJ! Juhuuu!'' ... 3 dage senere ''Hvad skete der i går? Jeg så det ikke lige...'' Amen, det siver lidt ud i sandet igen... Men Melodi Grand Prix, dét er altså toppen. Det er noget der holder. Alle samles omkring det, og alle har noget at snakke om dagen, ugen, måneden, måske endda tre måneder efter, indtil der kommer det internationale. 

Men jeg vil indrømme, at jeg rent faktisk har en yndlingsvinder af det danske melodi grand prix. Og når jeg siger indrømme, er det fordi det faktisk er en vinder fra et af de nyere år. Faktisk næsten et af de nyeste. Men, det er altså bare fordi jeg synes de er så satans seje! Så her er et delikat, fantastik og skønt billede af de dejlige drenge, som vandt grand prixet i 2011. 

                                            Mine damer og herre: A Friend In London!

Dét, og de kurerende dråber.

Jo, i dag skal det handle om det bedste middel til at kurere, fikse og reparere. Blandt andet; brusebadet. Det er for det meste hvad man har brug for, hvis man lige tænker efter engang. Det er i hvert fald tit tilfældet for mig. Det at stå ude under bruseren, når du er allermest dig selv. Når du har brug for et break, brug for at komme af med noget som har trukket dig ned i et hul - ud under bruseren! Det hele praller af og man kommer ud med en afslappet, ren og forfrisket følelse. Som et nyt menneske. 


Jeg er et af de mennesker, der bruger et brusebad som psykolog. Jeg gennemgår seancer inde i mit lille, forvirrede kranie, prøver at løse min egen verdens små mysterier, skælder folk ud og sviner dem til, tuder, alt i mens jeg slapper fuldstændig af og bare giver mig hen, til lyden af vandet der strømmer ud af brusehovedet og til duften af sæben med granatæble. Og jeg mærker hvordan knuder i både krop og hjerne vikles ud, hvordan dråberne med deres milde og samtidig lettere hårde dråber masserer min ryg. En rar fornemmelse.

Dermed ikke sagt at jeg elsker regnvejr! For det... Jo, det gør jeg vel. Så længe jeg ikke står i det mens det er koldt og jeg har masser af tøj på - så er jeg faktisk vild med det. Når det er koldt udenfor, og man selv sidder indenfor, er regnvejr noget af det bedste. Lyden af regndråberne der slår stille, men alligevel med kraft, mod ruden, mens man selv sidder med tæpper, varm kakao, the - eller hvad det skulle være - og blot kan sidde og kigge ud og følge med i hvordan himlen ligeledes, som os, giver slip og bare lader alt skylle ud.... 
Om sommeren er regn også helt skønt - også når man selv er ude i det. At rende rundt i t-shirt og shorts, mens det regner. Duften og følelsen. Det er det hele værd.


Men - for sådan et er der jo altid - så er der toppen af poppen, hvad angår regn. Kysset. Det berømte kys i regnvejret. Enhver piges drøm at opnå og prøve i livet. Dét tror jeg alligevel slår et ellers helt og aldeles fantastisk brusebad.....

Lige hvad jeg har brug for.

Jo, jo. The Awesome Meter - never lies! Og dét passer. 
Således bliver min aften i morgen nemlig!  →

Så troede man lige mandag morgen, da man startede i skole igen efter en rar weekend, at dette ville blive en kedelig og langtrukken uge. Men nej, det syn skulle snart ændres. For det første, er der næsten ingen lektier, en masse film i timerne og aflyste moduler. Men bedst af alt - min onsdag aften. Den blev reddet med ét. Jeg fik et tilbud, et tilbud jeg simpelthen ikke kunne takke nej til. En onsdag aften, et lækkert break fra alting, i selskab med fire dejlige piger fra min gymnasieklasse. Uden at informere om yderligere detaljer, kan jeg blot sige, at vi skal lave noget lækkert mad, komme på andre tanker, slappe af i hinandens nærvær og opleve en masse som endnu venter i uvisheden. Så jeg kan, uden nogen form for eftertanke sige, at den aften. Det er lige hvad jeg har brug for.

You're welcome sir.

Jeg tænkte på......

... Nu har der været så meget med Dronningen i flimmerkassen her i løbet af weekenden; det er da utroligt. Jeg indrømmer, 40 år - det er satmer flot! Det kan også være hun holder 50 år, men at der lige frem ikke kunne vises andet en hel dag på DR1, det forstår jeg ikke. Det var jo ikke en gang den rigtige dag! Og bevares, jeg synes hun er en skøn dame. Hun er skøn til interviews, jeg ser nytårstalen hvert år, sidder klistret foran skærmen når der er bryllup eller barnedåb, og alt det pjat. Jeg må vel være royalist. Jeg synes det er skønt og spændende at følge med i - I dig that shit. Men at bruge en hel weekend.. Arh, DR1 og TV2... Ommer.


Men wow! Der skete det vildeste! Lige for tre sekunder siden! (Se jeg er sådan en person der helst skal lave flere ting samtidig...) Idet jeg sidder og ser TV2 og det er ved at være slut med sendingen af Dronningens 40 års jubilærum, skifter Natasja Krone emne og pludselig... Midt i festlighederne sker det... Tiden er oprundet. Det er nu. Vi skal sige farvel til Jes Dorph-Petersen. Der må jeg indrømme, jeg blev en smule rørt. Og det gjorde manden så sandelig også. Det var et godt syn. Jeg er glad for at jeg oplevede det. Direkte og alt mulig, så det ikke blev et ''ej så du det? Nå, vi finder det lige på yuotube''. Nej du, jeg så det direkte, livestream, spot-on. Og det var rørende siger jeg dig. 


Det blev lidt blandet, det var ikke lige hvad jeg havde regnet med. Men det er cool. Og spontant. Men hvad pokker. Sådan er det når det er direkte. 


Kedelig service meddelelse: Uret er på rette køl igen. Der er ikke noget dér. 

The Nin(j)a

Spænd sikkerhedsselen, hold på hat og briller og gør jer klar. Hvad jeg i dag vil fortælle om, er ikke blot noget jeg holder meget af, men en person jeg holder meget af. Denne person er en, som jeg - da jeg første gang hørte om hende - tænkte ''årh, hun lyder sød, og mega sjov''. Men jeg tænkte også, at jeg aldrig ville komme til at møde hende. Dog finder jeg efter lidt over et års tid ud af, at jeg skal gå i klasse med hende på gymnasiet. Ærlig talt tænkte jeg ''FUCK!'' lige da jeg så hendes navn stå der og blomstre på klasselisten. Jeg var bange for, at hun ikke ville kunne lide mig, at hun havde hørt en masse negativt om mig og derfor ville kigge skævt til mig, eller lignende. For egentlig - for at være ærlig - så er jeg en person, som tænker meget over hvad andre tænker om mig. Jeg tænker alt for meget over tingene og det kan til tider (okay, for det meste) godt være ret irriterende. Det gælder også dette tilfælde.

Da vi så den 22. august (jaa, der var nogle der havde lang sommerferie dér!) startede vores første dag ude på Nordfyns Gymnasium, sad hun nede i hjørnet af klasseværelset med høj knold, blå bukser og en hvid trøje (det lyder som om jeg har et crush på hende eller sådan noget? Men jeg kan altså også huske hvad de andre havde på. Jeg er lidt en freak - men det sætter sig bare...). Så tog vi på hyttetur, så kom vi hjem, skulle begge hjem til en anden pige fra klassen inden introfesten og eftersom vi jo går i klasse sammen, begyndte vi at snakke mere og mere sammen. Og jeg kan godt sige jer; hun er sød og hun er mega sjov. Den søde, dejlige og helt igennem fanastiske pige jeg snakker om, er selvfølgelig: Nina Rask Skotte.

Faktisk kom jeg i dag til at indrømme noget overfor hende. Jeg blev selv lidt overrasket da jeg lige slyngede det ud, men da jeg så tænkte efter var jeg sådan helt ''fuck jo, det er fandme rigtig''. Jeg sagde til den kære Nina, at hun var den sejeste jeg kendte, i hele verden. Og for at det ikke skal være løgn - så er hun kraftedemig (undskyld mit sprog) den sejeste jeg kender. Hun er indbegrebet af sej. Dette er ikke en hyldest eller en tilbedelse af Nina - blot en lille fortælling, om hvordan hun er.

''Ninaaa, åh håh åh Niinaaa, har du hørt om Niiiinaaa?'' Nej, det er vel egentlig Nanna? Arh fuck it. Kender du Nina, vil dette måske ikke være så interessant, men kender du ikke Nina, synes jeg næsten du skal høre her. For Ninz, ja hun er helt sin egen. Jeg er ærlig når jeg siger, at jeg ikke kender nogen som hende. Kender du Nina, vil du sikkert også vide, at Nina kan være ekstremt klam. Så klam så man tænker ''...Øh, hvad? Nej Nina, stop?'' - ja, ad. Men når hun ikke er klam, er hun den sødeste person. Hun er den slags menneske, hvor man når man møder hende første gang tænker ''hende der, hun er fandme sød.'' - og så er det bare rigtig. Hun er sådan en person, hvor man bare ved, at hvis du er hendes ven, så er du fandme hendes ven. Nina vil hjælpe dig. Super-Ninz kommer til undsætning når du er i nød! Nej, nej nej, okay. Stop. 1, 2, 3, stop.

Men det bedste ved Nina, må jeg indrømme, er nu engang hendes helt fantastiske og uimodståelige grin. Nina har det dejligste grin nogensinde - sådan et grin man selv griner med (ikke ad) fordi det bare er så skønt. Godt nok også et af de grin man kigger efter hvis man lige hører det, for det er lidt specielt - og til tider højt. Men lækkert!

Jeg kan mærke, at jo mere jeg sidder og skriver om min kære Nina, jo sværre bliver det. Det må være konklussionen for dette indlæg;
Nina kan ikke beskrives. ''It's a Nin(j)a thing. You wouldn't understand.''

Her har jeg lige et herligt billede af den herlige Nina, på J-dag.

Onsdag aften - i sportens tegn

Ja. Du læste rigtig; sport. Det er ellers ikke hvad man lige ville forbinde mig med - og det ville jeg egentlig heller ikke selv. Kort sagt, er sport og jeg ikke de fineste venner. Vi har haft vores op- og nedture sammen, men er kommet pænt igennem det. Lige nu ser vi bare ikke så meget til hinanden, medmindre vi er tvunget til det, som for eksempel når der på mit skema fredag morgen (ja, morgen, skakkels mig....) står det berømte ord på fem bogstaver: idræt. Jeg har ellers lavet meget forskellig sport i løbet af mit 17 år lange liv. Jeg har både gået til mor-barn-gymnastik, showdans, fodbold, trampolin og... Ja okay, glemt 'meget'. Jeg har bare gået til noget sport i løbet af mit liv.

Anyway, grunden til at jeg her til aften var i forbindelse med sport var, at jeg tilbragte halvanden time i Odense Idrætshal på min falde røv, for at sidde og se på, at andre lever et sundt og sporty liv. Jeg var inde og se håndbold. Og misforstå mig ikke, jeg har intet imod håndbold eller at se det - jeg synes faktisk det er rigtig spændende - når bare vi ikke kommer for langt bagud... Men hvad jeg kom til at tænkte på, da jeg sad inde i den lille hal med 1088 tilskuere, var at jeg ufattelig godt kunne tænke mig et crowd bag mig, og hver gang der så skete noget ekstremt fedt, skulle de lige titte frem ude i siden, mens jeg står med kæmpe smil på og opspilede øjne, og sige ''WOOHOO!''. Men hvis der så til gengæld skete noget ekstremt nederen, skulle de stå klar til at synke sammen og sige ''UUIHJ!!''. Dét kunne være nice. Ligeledes skulle der være forskellige reaktioner for hvis jeg for eksempel dummede mig (hvilket jeg jo aldrig gør! HAHA, nej....), blev mega overrasket eller følte mig uovervindelig. Her ville mit crowd i så fald springe frem og begynde at danse og te sig tosset til MC Hammer, can't touch this. Ja tak. Det ville i såfald komme på min ''jeg-elsker-ekstremt-højt-liste''.

Kedelig service meddelelse: Min blogs ur har åbenbart valgt at stille sig selv ni en halv time bagud, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Sorry.

Så blev det også tirsdag.....

Og det gjorde det bare. Som et slag, lige i face, slog tirsdag ned over os alle, og ramte os med glæde, fryd og happines - eller for andres vedkommende; tragedie, angst og tåregas. Tirsdag blev det i hvert fald. For mit vedkommende har denne dag været hvad vi kalder; en semi-dag. Man har kunnet lave hade- og elske-lister over den. Hurra. Det vil jeg gøre. Dette vil sikkert og ganske vist være irrelevant for dig, men det er også ok. Det kan du så skrive på din hade-liste.

Jeg hader...
- når en oplader vælger at fucke up midt om natten og bare stoppe sit ellers ekstremt vigtige arbejde.
- at vente på bussen i frost og kulde.
- at der dufter af kanelsnegl når jeg træder ind i skolens kantine klokken 08.27 om morgenen (jeg bliver så fristet......)
- en sur matematiklærer.
- folk, som undgår øjnkontakt.
- når der er en, der snupper mine nudler, lige for snuden af mig.
- når ens arbejde ikke meddeler, at de har valgt at spare julegaverne væk.

Jeg elsker...
- når ens arbejde meddeler, at de har forsinkede julegaver til deres medarbejdere.
- at have gjort noget pinligt, og derefter finde ud af, at vi er flere der har gjort nøjagtig det samme.
- at komme med den tidlige bus, og derefter kunne nå den næste mod hjemmet.
- mig selv for at have lavet mine lektier i forvejen.
- selvfølgelig flødeskum - slap af det er lækkert!

Og lige nu tænker du ''Cool, det kender jeg godt, fedt jeg ikke er den eneste.'' Eller også tænker du bare, at det burde jeg have holdt for mig selv, for det var lidt mærkeligt, og det behøvede jeg faktisk ikke. Men det er fair nok. Den tilføjer jeg min ''jeg-elsker-liste''.

Jo, også mig.

Jo fandme så, om ikke jeg også skulle bidrage til den digitale omverden. Jeg har længe gået og overvejet at oprette en blog. Så overvejede jeg noget mere, så lige lidt endnu, så tænkte jeg ''Fandme jo!'' ... Så overvejede jeg noget mere - men nu gutter, nu skete det. Endelig. Det kan så diskuteres hvorvidt det er fedt eller mega taberagtigt. Men sket er det i hvert fald. 

Jeg ved ikke rigtig hvad der skal ske, hvor meget jeg kommer til at bruge det eller noget som helst. For sådan er det vel som oftest? I starten er det pisse fedt, derefter begynder spændings- og aktivitetsniveauet at dale og man holder op igen. Lidt ligesom en dagbog. Det kan man vel også sige det her - bare en offentlig en af slagsen. Det ved jeg så til gengæld ikke hvordan jeg lige har det med. Godt nok går jeg ud fra, eftersom jeg hverken har slettet blog eller indlæg.  

Men egentlig tror jeg lidt det var det. Man skal jo ikke starte for hårdt ud! Så det her var vel bare en nederen opstart for lige at sige hej. Og sådan er det. Så kan det måske være jeg vender tilbage en dag med noget spændende, mindre spændende eller kedeligt. Et eller andet kommer der hvert fald.