Hvad vi alle elsker. Hvad vi alle har brug for. Hvad vi alle altid mangler! Penge. Man har altid brug for penge, men har dem som oftest aldrig. Og hvis man alligevel har lidt, er det som regel aldrig nok, til alt hvad man lige kunne tænke sig. Lige pt. er det faktisk mit største problem; at få skrabet nok penge sammen. Og det er da også typisk, når man skal bruge dem, så har man dem ikke, men når man har skulle bruge dem, så strømmer det bare ind. Jeg er for tiden ved at spare sammen til at holde fødselsdag, kørekort, festivaller, ferier m.m. Og det er nu jeg har brug for mine monetos! Men men men, jeg har ingen. Men jeg kan godt sige dig, når jeg har købt billetten, holdt fødselsdag og fået mit kørekort, så kommer su'en, jeg får åbnet forskellige konti og jeg får mine feriepenge udbetalt. Amen det er da så satans typisk. Det kan også gøre en helt trist og deprimeret. Der er ikke noget bedre i verden, end at tage ind til byen og gå-amok-shoppe! Det er den bedste følelse at komme hjem og smide sig i sengen med alle poserne og tænke ''ja tak! Ah, det var rart...''. Derimod er der ikke noget værre end at gå rundt inde i byen og kigge på alt det lækre tøj, uden at kunne købe noget. Derfor holder jeg mig som oftest væk fra byen, når jeg er i disse kriser. Hvilket har ført til midlertidig karantæne fra byen på cirka to måneder, og hvornår jeg kommer tilbage, ligger stadig i det uvisse... Øv.
Men ak og ve, jeg kommer stærkt igen. Så Odense Down Town - du kan vente dig kan du! Jeg kommer og raper dig.