Da vi så den 22. august (jaa, der var nogle der havde lang sommerferie dér!) startede vores første dag ude på Nordfyns Gymnasium, sad hun nede i hjørnet af klasseværelset med høj knold, blå bukser og en hvid trøje (det lyder som om jeg har et crush på hende eller sådan noget? Men jeg kan altså også huske hvad de andre havde på. Jeg er lidt en freak - men det sætter sig bare...). Så tog vi på hyttetur, så kom vi hjem, skulle begge hjem til en anden pige fra klassen inden introfesten og eftersom vi jo går i klasse sammen, begyndte vi at snakke mere og mere sammen. Og jeg kan godt sige jer; hun er sød og hun er mega sjov. Den søde, dejlige og helt igennem fanastiske pige jeg snakker om, er selvfølgelig: Nina Rask Skotte.
Faktisk kom jeg i dag til at indrømme noget overfor hende. Jeg blev selv lidt overrasket da jeg lige slyngede det ud, men da jeg så tænkte efter var jeg sådan helt ''fuck jo, det er fandme rigtig''. Jeg sagde til den kære Nina, at hun var den sejeste jeg kendte, i hele verden. Og for at det ikke skal være løgn - så er hun kraftedemig (undskyld mit sprog) den sejeste jeg kender. Hun er indbegrebet af sej. Dette er ikke en hyldest eller en tilbedelse af Nina - blot en lille fortælling, om hvordan hun er.
''Ninaaa, åh håh åh Niinaaa, har du hørt om Niiiinaaa?'' Nej, det er vel egentlig Nanna? Arh fuck it. Kender du Nina, vil dette måske ikke være så interessant, men kender du ikke Nina, synes jeg næsten du skal høre her. For Ninz, ja hun er helt sin egen. Jeg er ærlig når jeg siger, at jeg ikke kender nogen som hende. Kender du Nina, vil du sikkert også vide, at Nina kan være ekstremt klam. Så klam så man tænker ''...Øh, hvad? Nej Nina, stop?'' - ja, ad. Men når hun ikke er klam, er hun den sødeste person. Hun er den slags menneske, hvor man når man møder hende første gang tænker ''hende der, hun er fandme sød.'' - og så er det bare rigtig. Hun er sådan en person, hvor man bare ved, at hvis du er hendes ven, så er du fandme hendes ven. Nina vil hjælpe dig. Super-Ninz kommer til undsætning når du er i nød! Nej, nej nej, okay. Stop. 1, 2, 3, stop.
Men det bedste ved Nina, må jeg indrømme, er nu engang hendes helt fantastiske og uimodståelige grin. Nina har det dejligste grin nogensinde - sådan et grin man selv griner med (ikke ad) fordi det bare er så skønt. Godt nok også et af de grin man kigger efter hvis man lige hører det, for det er lidt specielt - og til tider højt. Men lækkert!
Jeg kan mærke, at jo mere jeg sidder og skriver om min kære Nina, jo sværre bliver det. Det må være konklussionen for dette indlæg;
Nina kan ikke beskrives. ''It's a Nin(j)a thing. You wouldn't understand.''
Her har jeg lige et herligt billede af den herlige Nina, på J-dag.
