Melodi Grand Prix.

Der er nu ikke noget der bringer os sammen, som; Melodi Grand Prixet. Jeg må desværre erkende, at det bliver værre og værre år for år. Desværre gutter, men sådan er det. Det er slet ikke som den gang i de gode gamle dage. Teksterne var nemme, melodierne ligetil og alle sangene mindede faktisk lidt om hinanden. Og dét er hyggeligt! Det kan vi li'! Så kan vi ligesom selv være med, og vi føler vi er vildt gode. Tænk for eksempel på dengang Tommy Seebach var med... Alle kan jo de tekster for pokker. Vi kan huske klassikkerne fra 80'erne og 90'erne - selv fra 50'erne! - også selv om man slet ikke var kommet til verden endnu! Men 04, 05 eller 06 for den sags skyld? Jeg har ingen idé om hvem der vandt. På en måde lidt pinligt ikke? Men igen, det viser bare lidt, hvor vi er på vej henad. Og der kan man så diskutere om dét er pinligt eller hvad. 

Noget andet der selvfølgelig også bringer os sammen, er fodbold, håndbold, OL eller lignende. Vi bliver ellevilde og mener, at nu er vi alle ét. Men... Så er der dem, som ikke går lige så meget op i sport. Der bliver man jo sådan lidt ''NEEEJ! Juhuuu!'' ... 3 dage senere ''Hvad skete der i går? Jeg så det ikke lige...'' Amen, det siver lidt ud i sandet igen... Men Melodi Grand Prix, dét er altså toppen. Det er noget der holder. Alle samles omkring det, og alle har noget at snakke om dagen, ugen, måneden, måske endda tre måneder efter, indtil der kommer det internationale. 

Men jeg vil indrømme, at jeg rent faktisk har en yndlingsvinder af det danske melodi grand prix. Og når jeg siger indrømme, er det fordi det faktisk er en vinder fra et af de nyere år. Faktisk næsten et af de nyeste. Men, det er altså bare fordi jeg synes de er så satans seje! Så her er et delikat, fantastik og skønt billede af de dejlige drenge, som vandt grand prixet i 2011. 

                                            Mine damer og herre: A Friend In London!