Dér er stedet, hvor hun mistede sin ringeklokke, og bandt sig. Bandt sig helt igennem. Bandt sig, til noget hun aldrig fortryder.
Dér stopper fortorvet. Der bliver aldrig ryddet for sne.
Dér er vejen, hvor drengen med battet altid dukker op i bevidstheden.
Dér er mormor og morfar. Flere millioner barndomsminder, samlet på 137 kvadratmeter.
Dér var farmor og farfar. Der var fiskedammen og tulipanerne. Legetøjstoget og den gule racerbane. Nu er det selvplantede juletræ fællet. Et grønt, grimt legestativ af plast er sat op. Gud hvor er det grimt.
Dér er vejen til skole. Den skole hun engang besøgte hver dag.
Dér er stien. Nærmere, cykelstien. Cykelstien, hvor hun tusinde af gange har cyklet enten til til/fra Højvang 10 eller Ågade 67. Eller blot banken.
Dér er huset de engang snakkede om at købe, for sjov. Det lå så godt - lige i midten af alting.
Dér er den snoede sti. Og bakken hun aldrig har cyklet ned af.
Dér er det gule hus med den lave hæk. Her indtraf det første møde - venligt og rart, og med flødeboller og et ''vi ses på tirsdag så''.
Dér er fårene. Hvad hun ikke har spenderet af timer på at kigge på de får. De skide får og deres bræen. Hun var engang sikker på, at de skulle holde vagt for kæmpeænderne bag hækken.
Dér er fabrikken, som hun i 16 år aldrig har vidst hvad producerede.
Dér er kælkebakken. Den mindre kælkebakke. Den bedste kælkebakke, hvor der aldrig var proppet af mennesker, og som ingen kunne komme op af, når de først var kælket ned.
Så er hun tilbage til ringeklokke-stedet. Ved vejen, hvor bilerne altid bremser ned, så hun tror de kidnapper hende. Stedet, ved vejskiltene og gadelampen. Hun går et par meter, vender sig så og går baglæns. Kigger på sine fremadvendte fodspor, og prøver i sneen at se, om hun går indad, lige eller udad på fødderne. Bare for at vide det.
Dér er bakken. Bakken hjem. Bakken som alle hader, og brokker sig over til hende.
Dér er det næste gule hus. For enden af bakken. Det rigtige gule hus. Hjemmet. Hun træder ind af døren, og med ét slår det hende. Hun kigger opgivende op. Hvorfor gjorde hun det igen?